
Om Gram Commercial
Gram Commercials produkter bliver både produceret og udviklet på vores fabrik i Vojens, som ligger i det sydlige Jylland. Det er her virksomheden blev grundlagt i 1901, da Hans Gram byggede et 100 m2 stort maskinværksted, hvorfra han tilbød service og salg af komponenter til mejeriindustrien.

Omkring 30.000 produkter årligt
Fabrikken har ca. 200 ansatte og producerer mere end 30.000 enheder pr. år.
Vi investerer i fremtiden
Som en af de få tilbageværende producenter af kommercielle køle- og fryseskabe i Danmark er Gram Commercial gået mod strømmen. Denne beslutning har givet Gram Commercial værdifulde fordele såsom nærhed til markedet, høj leveringsperformance og muligheden for at styre kvaliteten i alle faser lige fra indkøb af stål til levering af det færdige produkt. Det giver os muligheden for at overføre vores know-how og ingeniørevner inden for køl til vores færdige produkter.

Ejerskab
Gram Commercial er 100% ejet af Hoshizaki Electric Group Ltd. med hovedkvarter i Nagoya, Japan. Hoshizaki blev grundlagt i 1947 og er globalt ledende indenfor kvaltitetsudstyr til foodservice-industrien. Hoshizaki har produktionsfaciliteter i USA, Mexico, Brasilien, England, Danmark, Japan, Kina og Indien.