Med et årligt energiforbrug på 1502 kWh (energitest Ecodesign) kvalificerer SUPERIOR TWIN fryseskabet sig til energiklassen C iflg. de nye EU regler, som træder i kraft 1. juli 2016.
Ecodesign testmetoden registrerer energiforbruget for 24 timer, og omregner det til et årligt energiforbrug. 24-timers forbruget udregnes ud fra 2 testperioder på hver 12 timer, hvor første periode har sekvenser med døråbninger, mens den anden er en stabiliseringsperiode med lukket dør.
Kendetegnende for de nye skabe er et stilrent design kombineret med høj funktionalitet og et enestående lavt energiforbrug.
• Styringen er placeret skjult bag toppanelet, beskyttet mod vandstænk.
• Designprincippet om ”ingen brudte flader” gør skabene lette at rengøre.
• De markante alu-profiler der går fra top til bund i begge sider af skabet giver styrke og løfter udseendet.
• De modulære vægskinner kan gå direkte i opvaskemaskinen.
• Pedal døråbner med finesse - læs mere i brochuren.
SUPERIOR TWIN skabe passer til det brede 2/1 GN system, hvor 2 stk. 1/1 GN kantiner kan placeres ved siden af hinanden på trådhylden.